• Print

Forberedelse til pensionsmøde

På mødet gennemgår du og pensionsrådgiveren pensionsordningen. Din pensionsordning sammensættes efter dine ønsker og behov med udgangspunkt i offentlige ydelser og evt. bestående aftaler.

Når din pensionsordning oprettes, er der tre overordnede valg, du skal træffe:

  • Hvordan vil du have din pensionsopsparing til at vokse?
  • Hvordan vil du have din pensionsopsparing udbetalt?
  • Er du forsikret korrekt i forhold til dine behov?

Inden mødet er det derfor vigtigt, at du finder de nødvendige papirer frem på fx:

  • bestående pensionsaftale (husk police-nummer)
  • andre pensionsopsparinger i fx bank eller sparekasse
  • andre livsforsikringer og invalidepensioner
  • CPR-nr. på samlever til begunstigelse

Mange af disse oplysninger kan du finde på PensionsInfo.dk, hvor du kan logge på via dit Nem-ID. Medbring også gerne dit Nem-ID til mødet, så kan du og pensionsrådgiveren logge ind og finde de nødvendige oplysninger.

Det er desuden en god idé, at du drøfter med din familie, hvilke forventninger de har til pensionsordningen, hvis du skulle miste erhvervsevnen eller dø, før du bliver pensioneret. Kan I fx beholde bilen og huset, hvis en af jer bliver syg eller dør?

På Skandia.dk kan du læse mere om, hvordan du forbereder dig til mødet med din pensionsrådgiver.

> Forbered dig

 

Afkast top 3 - en måned